Rally-reglement 2024
For Dansk Off Road Mc Klub ( DORMCK) Gældende fra 1/1-2016
1.0 Formål.
Formålet med dette reglement er at definere rammerne for afholdelse af rally-løb i Danmark.
2.0 Opbygning.
Rally-løb kan bestå af følgende elementer:
Transport / orienterings –etaper
Hastighedsprøver
Trialprøve
Pålidelighedsprøve
Kreativ prøve
Løbet skal som et minimum indeholde 4 af ovenstående 5 elementer
2.1 Minirally
Skal kun indeholde 1 (gerne flere) af ovenstå elementer. Tælder med til mesterskab på samme vilkår som alm. Rally. Arrangør ansøger bestyrelsen min. 2 måneder forud for afholdelse! Formål: flere pointgivende arrangementer og mulighed for at prøve at lave et mindre Rally inden man evt. vil lave et fuldblodsrally;-)
3.0 Definition på en prøver.
Transport: Rute, som kan være på offentlig vej. Kan være indtegnet på kort eller afmærket med pile, så det er muligt at finde vej.
Orientering: Som transport, hvor ruten er indtegnet på udleveret kort. Der kan være krav om at ruten skal gennemkøres med fastlagt gennemsnitshastighed ( ofte 30 eller 40 km/t)
Der kan være poster i form af skilte undervejs, som skal findes og nedskrives på udleveret kontrolkort i den fundne rækkefølge.
Hastighedsprøve: Afmærket spor på lukket område, som skal
gennemkøres en eller flere gange, på hurtigste tid.
Sporet skal være så velafmærket at fejlkørsel udelukkes.
Speedway: Et vist antal kører til start i hvert heat, valgt ved
lodtrækning. De to bedste fra hvert heat går eks. videre til næste
heat osv. til en vinder er fundet. Eller alle kører 4 heat med eks. 4-6 deltagere m. point efter placering og der laves et samlet regnskab efter afslutning af alle heat.
Trial: Afmærket rute som skal gennemkøres uden at krydse
mærkningen eller at berøre jorden.
Strafpoint: Berøring af jorden med en fod - 1 point
Berøring af jorden med begge fødder samtidig - 5 point
Ved motorstop eller væltning gives der 5 strafpoint, og der tælles først videre når deltageren atter kører.
Pålidelighed: Afmærket spor, som skal køres flere gange på samme
tid. Tidsdifferencen i sekunder er antallet af strafpoint.
Kan også være afmærket rute som skal køres på en af arrangøren fastlagt tid.
Der må ikke forefindes synligt ur på motorcyklen eller køreren.
Kreativ prøve: Kun fantasien sætter grænser!
Eks.
- skub med tønde på MC
ringridning på MC
kørsel på tid kombineret med skydning, øksekast, spisning af skumbananer, hotdogs, flødeboller el. lign.
løsning af forskellige opgaver
spise hotdog og køre prøve på 2 min. 33 sek. osv.
hill-climb
længdespring, højdespring, kørsel på baghjul------
4.0 Deltagere.
Medlemmer af DORMCK kan deltage og tælle med i det samlede rallymesterskab.
Medlemmer af Tener Klub Danmark kan deltage udenfor
konkurrence.
Andre kan, som en prøve, deltage i èt rallyløb udenfor konkurrence, uden at der kræves medlemskab af DORMCK.
Der kræves et gyldigt kørekort til motorcykel for at kunne deltage.
4.1 Ansvar
Deltagelse i rallyløb er på eget ansvar.
5.0 Motorcyklen.
Motorcyklen skal være lovligt indregistreret og udstyret med en virksom lyddæmper.
Det er kørerens ansvar at motorcyklen under hele arrangementet er i lovlig, forsvarlig stand.
Det anbefales at køre på minimum enduro-dæk med godt mønster.
6.0 Påklædning.
Der skal køres med godkendt hjelm, som krævet i færdselsloven.
Det anbefales at bære beskyttelsesudstyr som i motocross.
7.0 Afvikling.
Det påhviler arrangøren at sikre at arrangementet kan afvikles lovligt, kræver politi-tilladelse hvis der skal køres på offentlig vej.
Arrangøren skal sikre at de fornødne remedier er til stede, som kort, kuglepenne, stopure, papirer o.l.
Arrangøren skal sikre fornøden information til deltagerne, således at alle er klar over hvordan afviklingen foregår.
Ved de enkelte prøver skal det sikres at hver deltager får den fornødne information, så prøven kan afvikles korrekt og sikker.
Dette kan være kørselsretning, ruteforløb, antal omgange, tegngivning ved sidste omgang og mål, evt. opgaver undervejs, hvor startes og sluttes der osv
8.0 Pointsivning på prøven
Resultatudregning af selve løbet:
For hver prøve udregnes der et resultat og der gives følgende point:
1.pl giver 1 point,
2. - 2
3. - 3
4. - 4
5. - osv
eks. hvis der er 25 kører der deltager i løbet vil der blive point mellem 1-25. Ved eks. 4 prøver i arrangementet kan der altså hentes point således: 4 1.pl.=4 point eller max 4 sidste pl.=100 point.
På denne måde sikres det at alle prøver ”vægtes” ens. Dvs. det giver lige så mange point at være hurtig til at spise 25 skumhøns, som at være hurtig på en hastighedsprøve. Og alle deltagere bliver placeret på alle prøver! Ligeledes sparer man en omregning fra point til placering da point på prøven = placering!
Hvis to eller flere kører har samme placering får de samme antal points.
9.0 Slutresultat.
Vinder bliver den kører som har opnået færrest point i løbet af dagen.Ved pointlighed vinder den kører som har flest 1. pladser osv.
Slutresultatet sendes til den ansvarlige for rallymesterskabet i løbet af førstkommende uge efter afviklingen.
10.0 Pointgivning ud fra slutresultatet.
1.- 100 point
2.- 75
3.- 60
4.- 50
5.- 45
6.- 43
7.- 41
8.- 40
9.- 39
osv.
Der kåres samlede vindere af 1. 2. og 3. pl. Pokaler og kram med respekt på Generalforsamling.